ChristianWinther_III

— 351 — son og min ringe literære Færd; men, da jeg erkjender Rigtigheden af nyerupsk Nøjagtighed i slige Ting, har jeg ikke villet foreholde Deres Velbaarenhed Det, jeg vidste, og beklager kun, at dette vel ikke er saa fuld­ komment, som Deres Velbaarenhed ønsker.“ Den 30te Aug. 1854 skriver han til F. F. L iebenberg j : „Den mig tilsendte Artikel til Brockhaus 1 es Konversationslexikon var jo ganske fortræffelig og i enhver Henseende som et saadant Aktstykke bør være. Men — tilgiv mig! —- jeg kunde ikke sende den bort; det vil sige: jeg kunde ikke. Den var altfor gunstig og fordelagtig for mig, til at jeg selv kunde tilstille Redaktionen samme. Jeg klædte den altsaa af, beholdt kun de tørre Data, til­ føjede et Par forbigaaede Punkter, fuldstændiggjorde Listen over mine originale Arbejder og afsendte den i denne Skikkelse. Kan nu Brockhaus ikke bruge den som saadan, saa faaer han at lade være.“ I Juli 1857 beder hans Svigerinde Fru Monrad ham, om han vil lade sig male til hende af Const. Hansen; dertil siger han 2): „Jeg svarede Dem — vistnok tilsyneladende ikke meget artigt — undvigende. Jeg maa nu dog til min egen Oprejsning forklare Dem min Opførsel: det vilde være mig en stor Fornøjelse baade at sidde for Const. Hansen og at se mit Portræt i Deres Eje; det er baade vist og sandt. Men nu forekom det mig for­ leden, at jeg ikke retvel turde være den Glæde, det for- aarsagede mig, bekjendt, — nemlig: jeg havde ligesom en Følelse af, at det kunde udlægges mig til Forfænge­ lighed eller anden Galskab, naar jeg saadan strax greb til og modtog Noget, der kunde kaldes smigrende (hvor x) Breve fra og til C. W., S. 88 . 2) Smsteds S. 97—98.