ChristianWinther_III

— 350 — dom, hvori den danske Skov pranger paa en solklar S eptem b erdag .“ -------- Kort Tid efterat „Brogede Blade“ havde seet Lyset, fyldte Winther 70 Aar. Det var rimeligt, at det danske Folk, der skyldte ham Saameget og aldrig havde hyldet ham, følte Trang til at fejre denne Højtidsdag, og det var Studenterforeningen, som i den Anledning vilde ind­ byde til et Festmaaltid for ham. En saadan Tanke var altid Winther afskyelig, og særlig nu, da han næsten var blind. Dengang han hørte om denne Plan, sagde han: „Jeg vilde aldrig kunne holde det ud, og jeg vilde ikke kunne svare paa en eneste Skaal. bornylig var jeg til Barnedaab, hvor der En stod op og roste mig over alle Grændser, og jeg kan kun sige, at det er det Modbydeligste, jeg veed i denne Verden.“ Dette var be­ grundet i hans flere Gange før omtalte Fædrene- og Mødrenearv: den store Beskedenhed. Goethe siger i anden Del af sin „Faust“ : Det er just Tegnet paa den store Mand, at ej han Roes fordrage kan. Dette passer paa Winther. Hans Beskedenhed kommer i hans Liv frem paa saamange Maader. Da han i 1835 sendte Overkrigskommissær N . C. Øst Stof til en Bio­ grafi, som findes i vedkommende Udgivers „Materialier til et dansk biografisk-literarisk Lexikon“, ledsagede han sine Optegnelser med følgende Linier1): „Jeg forsikrer Deres Velbaarenhed, at jeg næsten har været undseelig ved at nedskrive disse Noticer om min ubetydelige Pei- b Findes paa Det kgl. Bibliotek. Beskeden vil han Hæderspladsen vige, som om han havde mange sine Lige.