ChristianWinther_III

349 — slaaende Lyrik, dette lykkedes det den danske Digter at udføre i en mildere Toneart og med et ægte dansk Farveskjær. Uden at blive uforstaaelig, uden at blive smaalig eller fordringsfuld, fører han os ligesom hen foran sit eget private Liv, og en tilfældig Begivenhed eller en Egenskab, som han sætter Pris paa hos Den, han vender sig til, danner Udgangspunktet til et eller andet lille Digt, som trods al sin Særlighed taler lige varmt til os Alle. Dette gjælder i høj Grad om Digtene „Til Een“. Og den samme Ævne for det Særlige viser han i sine Naturskildringer. Alt Dette finder Anmelderen nu igjen i „Brogede Blade“, der røbe Digterens kjendte Friskhed og milde Lune; Skjælmeri og Løjer spille om hans Mund. Som mindre heldige nævnes Sonetterne fra Krigens Tid, „En Bejler“, „En Skuffelse“ og „I Rom 1854“ ; her er Bitterhed og vranten Betragtning af Ver­ den, som man ikke tidligere fandt hos denne Digter, og som ikke hører Poesien til. Til Gjengjæld faaer man denne i „Verner“ og „Genrebilleder“ ; naar Noget her er kommet til fra tidligere Tid, som maaske tør minde om Alderen, er det ikke Svaghed, men tilsyneladende forøget Kraft. „Folkets Avis“ \Erik B&gli j 1) siger, at „Ingen af vore danske Digtere har beriget vor Literatur med en saadan Løvsal af vaarfriske, lysegrønne Blade som Chr. Winther. Den, der efter at have gjennemlæst „Brogede Blade“ satte sig hen for at skrive en Anmeldelse af den, vilde have en ligesaa svær Opgave, som om han med Pen og Blæk skulde betegne den underfulde Farverig-

b 1865 Nr. 294.