ChristianWinther_III

— 348 — Winthers Brug af de samme Rytmer, Oehlenschlæger har benyttet paa nordisk Grund; men Winther gjorde med tilsyneladende de samme Midler en ganske anden Virkning. „Her mødte man pludseligt en Finhed og Ynde, en smeltende Ømhed, en Mildhed i Alvoren, hvortil man ikke skulde troet det Sprog istand, der hidtil kun havde skjæmtet med spillende Vid eller talt jævne, dundrende Ord, og paa den anden Side en Vit­ tighed, som talede i ganske nye Toner, der forfriskede som lette Vindpust, men ingen Pile sendte, og til sine Tider igjen dumpe, sørgmodige Rytmer, der kastede lange Skygger ind i denne Verden af Solskin og Smil.“ Der paavises nu, hvorledes Chr. Winther i den Grad har bemægtiget sig Versemaalet i „Hjortens Flugt“ og af dette gamle, ofte brugte, skabt et nyt Vers, som ikke kan bruges efter ham, udenat det strax minder om dets Skaber og ved sin blotte Klang vækker Forestillinger og Erindringer, som enhver den Digter, der nu bruger det, maa respektere. Endvidere paavises det, hvorledes Chr. Winther har indført en særegen Digtart i den lyri­ ske Poesi, idet han ikke har været bange for at sige Alt paa den Maade, han egentlig har følt og oplevet det; tidligere frygtede man for Alt, hvad der gik i det En­ kelte, men sværmede for det Almengyldige; det „Smaa- lige“ laa under den lyriske Muses Værdighed. Chr. Winther forstod, a t, naar blot Stemningen og Tanken havde Gyldighed for Alle, var det kun en Fordel, jo mere særligt Præg han kunde stæmple dem med; han forstod, at det lyriske Digt heller end gjærne maatte være et Lejlighedsdigt i Ordets udvidede Forstand, og Det, som Goethe paa sin Viis gjennemførte i sin brede,