ChristianWinther_III

— 347 —

„Jeg kunde slet ikke sove for Nattergalens Røst“ — Chr. Winther.

Ja, kjæreste Chr. Winther, det er næsten ordret sandt. Dine Harpetoner fulgte mig dybt i Natten og blandede sig i mine Drømme. De første to Afdelinger vare mig som et aandigt Fyrværkeri med en dunkel elegisk Bag­ grund og rørte mig ofte meget dybt, som — til Exem- pel — „I Skumringen“, og jeg kunde ikke lade være at trykke Bladet til min Mund. . . . Og nu „ Verner“! Basta cosi!1) Jeg siger ikke et Ord! — „Genrebilleder“ indeslutte i en fantastisk Ramme en saadan Rigdom af dejlige Sange, at dette Afsnit vil blive en sand Guld­ grube for vore Komponister — og endelig slutter Du med „Nissens Juleaften“, som atter vidner om Din uud­ tømmelige Kraft, Humor og Friskhed. Der er ikke en Rynke i hele Bogen; Tak for Din herlige Gave! Din Ludv. Bødtcher. Dunker siger til ham 2): „Gud velsigne Dem for de brogede Blade, hvori Tungsind og Kummer over egne Savn og over Landets Ulykke vexler med den udødelige Kunsts evige Glæde. Man er dog ikke gam­ mel, saalænge man synger som De.“ Ogsaa Pressen hyldede ham. „Illustreret Tidende“ 3) siger, at Alt i denne Digtsamling er lige blødt og rundt, saa letflydende som et friskt Foraarsvæld, om end saa fuldkomment som kun hos den øvede Digter, Mesteren for det danske Sprogs yndefulde Leg. I „Berlingske Tidende“4) anmeldes „Brogede Blade“ af Ph. Weilbach, som fremhæver det Ejendommelige i b Hermed Basta! 2) Breve fra og til C. W ., S. 129. 3) 7ende Bind Nr. 321. 4) 1866 Nr. 44. .