ChristianWinther_III

— 346 — jeg netop har bedet Fru Runeberg læse for Din Afgud Joh. Ludv. Runeberg. . . . De kjærligste Ønsker ere fløjne til Dig i Julen og nu til det nye Aar. Vor Literatur har været fattig, skjøndt her mylrer af nye Sager. Hermed sender jeg det Bedste af Nyt; disse Digte ere skrevne af en Bonde1). Om Alle havde tænkt som han, saa var Danmark ikke gaaet tilgrunde. — . . Kjære! Hvorfor ødelægge Din første Samling? Deri er meget smukke Ting. Du kan jo udelade Hvad Du ikke synes om og forøge den med noget Nyt? Vil Du ikke det? Dumaa ikke være saa slem mod Dit første Barn! Verden er altid ens; men det kommer ikke Digteren ved; han har altid kun faa rette Læsere, mens den bedste Glæde er den, han selv føler ved sin Kunst. . . . Du veed nok Hvad Du selv sagde i Spaa: „Jeg siger Dig Alt, selvom det er noget Galt!“ Ængst Dig derfor aldrig for, at jeg skal tro, Du er forsømmelig. . Gjennem ovenstaaende Brev-Uddrag vil man have faaet et Bevis paa, hvor varmt en ung Mand havde formaaet at knytte Ægteparret Winther til sig. —

I det Foregaaende er Chr. Winthers Digtsamling „Brogede Blade“ omtalt; den udkom i Slutningen af 1865 og dannede lOende Bind af „Samlede Digtninger“. Strax modtog han varme private Taksigelser for denne Bog. Ludvig Bødtcher skrev2): i) Mads Hansens „Sange“. 2) Breve fra og til C. W ., S. 128.