ChristianWinther_III

— 343 — vi rejste længere bort, skjøndt ikke i Sverrig. Jeg rejser hjem d. 23nde fra Malmø. Hvordan har Du det i al den Herlighed, hvori Du lever?1) Men frem for Alt, skriv Lidt til mig, om Du har Tid; det er en lille Glæde at vide sig mindet. Idag kommer Otto [Petersen] over til os; jeg kan sige, han er kjærlig; thi han deler Sorg og Fornærmelser med os. Henri og Chr. Winther komme paa Søndag. . . . Det har ikke været mig mue- ligt i Sverrig at finde Noget af Chr. Winther; jeg vilde have givet det til en fattig Skolelærer ved Kullagunnars- torp, som jeg var inde hos. . . . Hvor underligt at være i Dit Land, naar netop den Eneste, for hvem jeg skulde rejse dertil, er borte! . . . Kjbhvn., 27nde Sept. 65. Endelig fik jeg Dit kjære Brev og seer deraf til min Forundring, at Du af mit dybt bedrøvede Brev har faaet Det ud, at jeg tvivlede om Din Kjærlighed og Trofasthed; ja , seer Du, det er en ’Ulykke, der ofte følger med Sorgen, at man trykkes saa stærkt af Det, man lider af, at det Gode, man har, ligesom føler sig skudt tilside; men jeg troer paa Dig. . . . Din Deltagelse i vor Sorg er ligesom Lægedom, og derfor længes jeg dobbelt efter Dit næste Brev. . . Monrad frister mig hver Dag til at følge med dem [til Ny Zeeland]; men Ida og Chr. Winther kan ikke, saa vi blive her, skjøndt jeg i mit Inderste føler mig blødende over vort Lands Skjændsel og vore personlige Stød. . . . Vi komme vist i Vinter til at bo i Hotel, da Chr. Winther sagde vor Bolig op i den Hensigt at bo- 3 Snoilsky var dengang Attaché ved det svenske Gesandtskab i Paris.