ChristianWinther_III

— 342 —

Hjælp lider, saa lidt som han vil beklages. Man maa helst ignorere, at han seer daarligt. Nu troei jeg dog, han arbejder lidt paa Genrebilledet1), hvoraf Du hørte Begyndelsen paa „Lappen“. Ak, den gode Tid! I denne Periode var Ida bleven forlovet med en Fætter, en Brodersøn af Fru Winther. Hendes Bryllup var blevet bestemt, og saa gik med Eet det Hele over­ styr. Fra Tiden lige herefter stammer følgende Brev fra Fru Winther til Snoilsky: Malmø, 13de Sept. 65. Du skal atter have et Par Linier, om mueligt lidt mere sammenhængende end de forrige, der vare skrevne i saa megen Kummer, at Du vel maatte kjende Dens Følelser, der skrev, for at forstaa dem. . . . Her besøger Chr. Winther os med Lethed; derfor blive vi her, skjøndt her er rædsomt; men vi maatte jo bort, om end ej toi bestandig, hvad der først var Chr. Winthers Bestemmelse, han vilde forlade Danmark for stedse og bosætte sig i Holland. -Jeg var enig med ham; men Ida, der vidste, at det var et Offer, Faderen vilde bringe hende, sagde Nej. Hun vilde bære sin Skæbne roligt og mildt, haa- bende, at Gud vilde lære hende snart at takke ham for at have frelst hende fra et Skibbrud. En af Chr. W in­ thers Venner sagde til h am , at der var en Pige i en Cigarbutik, hvis Fader vilde tvinge ham [Idas Forlovede] til Ægteskab. . , . Saa er han, hvor han hører hjemme, og dermed vil vi tie for altid med en Person, om hvem intet Godt kan siges. Gud give os Styrke! Nu er S å s Bryst daarligt; Sorg og Krænkelse, ja, de vil jo længe føles hos hende. Havde jeg været lidt stærkere, vare U) Sral. Digtn. X, S. 175.