ChristianWinther_III

— 344 — sætte sig i Holland. Den blev strax bortlejet, og nu, da Ida har trøstet ham og vil blive her, have vi ingen Bolig; dog hører dette til Bagatellerne i Livet. Kjbhvn., 24nde Nov. 65. Fra Chr. Winther har jeg den Hilsen til Dig, at, da han sætter Pris paa Din Dom, var han meget glad over, at Du var tilfreds med hans Arbejde1), og Din Udtalelse derom henrykte ham. Dette er hans Ord, som han bad mig skrive til Dig. Han fik Din Omfavnelse; men Strængeklangen længes jeg efter, Du Slemme! . . . Dit smukke Digt om Slaget ved Helgoland2) vilde jeg un­ der andre Forhold her bedet om at lade trykke i „Fædre­ landet“ ; men nu synes hver Dansk, at Intet er værdt at mindes fra den Tid, der hviler som en usel Skjænd- sel over os; det er for Lidt at nævne. . . . H. C. Andersen har sendt mig sine nye Æven- tyr, hvilket rørte mig. Han viser sig altid trofast imod mig. Da man engang spurgte ham, hvorfor han ikke giftede sig, svarede han: „Fru Winther kan jeg ikke faa.“ Du seer, at min Stjærne er ikke ringe hos ham. Paa Mandag bliver Viggo \Monrad\ viet. . . . Nu forlader han sit Fædreland for stedse. Jeg mister i Monrad en trofast Broder, min Søster og Viggo for dette Liv. De rejser til London, derfra til Ny Zeeland. Det er lidt svære Dage, disse. Med dem har jeg levet min Ungdom, ja, mit Liv, og vi forstod hverandre saa vel, at Monrad siger, vi komme til dem, naar Alt er smukt ordnet for at modtage os — og det vil han gjøre; jeg er hans mest elskede Søster, og dybe Savn vare stillede, om vi fulgte med; mais que fa ir e ? „Brogede Blade“. 2) „Diktér“ 1878, S. 229.