ChristianWinther_III

— 341 — Dit selvvalgte Hjem omslutter Dig med en saadan Kjær- lighed, at Du maa beholde det, om Du ej vil det. . . . Jeg vil læse Guizots sidste Arbejde for at se, hvorledes denne historiske Aand har bevaret sin Tro som Kristen under al den tilsyneladende blodige Uret, der er tilføjet Nationer som Polen, Grækenland og Dan­ mark; thi jeg negter ikke: det har været mig en haard Kamp med min Tro. . . . Jeg har en Bøn til Dig: søg Dig lidt Omgang med Walter Runeberg! Det kommer Alt igjen med Renter. Det vil oplive Dit Sind at tale med ham, der har baade Hjærte og Følelse, saa Du kommer til at be­ finde Dig bedre i Rom. — Kjbhvn., 27nde April 65. Sorgen over, at Norge ikke kom os til Hjælp, har dog dræbt Welhaven. Han ligger nu atter syg og har sagt: „Vare vi blot komne med en lille Styrke, havde vi hindret det tysksindede Parti i at forlade Danevirke.“ . . . Alle Ravnene have forenet sig om os, og vi ere knuste; vi rejse os aldrig mere. Man har Intet mere at tale om; Alt er tavst. Det er jo naturligt: Fortviv­ lelse er stum; jeg vil aldrig mere tale derom, men drukne alle mine Tanker i at læse Alt, som ikke minder mig om, at jeg lever i denne Verden, hvor Uret og Ondskab gro frodigst. Monrad har oversat Esaias og bragte mig den forleden Dag; den er dediceret til min Søster. Den 1ste Maj holde de Sølvbryllup. . . . Chr. Winther og jeg blive hjemme fra Hummeltofte, da jeg er for svag til at være med til stort Gilde, og han er for blind til at tumle sig i Kirke og paa ukjendle Veje, da han ingen