ChristianWinther_III

— 340 — men Herrerne vare nede i Salen. Der var en Kvinde, hvis Dejlighed var henrivende; thi hun forenede en Gratie dermed, som er langt sjældnere end Skjønhed. Hun var Model for en russisk Maler, ved hvis Arm hun hang som en Vinranke. Hun dansede ikke; jeg troede, hun elskede ham, og den Kvinde, der for Alvor elsker, bryder sig ikke om at danse. — Du vilde have Sans derfor, Du har en dyb, glødende Sjæl, og, træffer Du en Kvinde i Livet, der helt kan bemægtige sig Din Sjæl — ja, da vil Dine Sange varme og gribe Hjærtet paa en hel anden ^daade end nu. . . . Af låsen har jeg læst flere Sager; han har stort Talent. . . . Tak, Du Kjære, for „Fåliskarens be- råttelser“ ! Det var en interessant Bog i flere Henseen­ der, især i historisk. Det var morsomt, jeg havde læst den, da Fru Runeberg netop omtaler den i hendes sidste Brev. _ Hauch har skrevet et smukt Digt over Wiehe; det ender saaledes: Det er destoværre sandt, og jeg oplever ikke at se voi Skjændsel aftvættet; men det vil ske; det Haab levei i hver trofast Sjæl. Kjbhvn., 29nde Nov. 64. Tak for Dit lille Brev! Det bedrøvede mig at se, Du var bleven vemodig stemt over mit Brev. Jeg troede at lette Dig Byrden af Breve til mig, hvis Du havde Mange at skrive til, og saa fremkalder mit daarlige Skriveri det Modsatte. . . . Hjemløs kan Du aldrig blive; Forladte, blege Danmark! Forsvunden er Din Glans. Snart er Din Pande smykket kun med en Dødningkrans.