ChristianWinther_III

— 336 —

Den 22nde Aug. 64. Længe har jeg betænkt mig paa, om jeg ikke nu, da jeg er saa tung i mit Sind, kunde lade være med at skrive til D ig. Da Du var i Upsala, kunde jeg bringe lidt Opmuntring; men nu, da Du har Alt, hvad et Menneske kan ønske, føler jeg mig saa fattig. Du Kjære! Kald ikke Din Glæde over Naturen og al den Skjønhed, Du seer, egoistisk. Fortæl mig frit al den Jubel, der rører sig i Dig, lad mig ikke forlise Din Fortrolighed! Gud holde sin Flaand ovei Dig paa Din farlige Tur til Montblanc! Naar Du ret har seet Natu­ ren, vil Du først rigtig elske Kunsten. — Lev vel! Chr. Winther hilser Dig kjærligt. Da jeg idag talede med ham om Dig, sagde han: „Det er mig umueligt at tænke paa Snoilsky uden som altid knyttet til os med usynlige Baand.“ — Tusende gode Ønsker følger med disse Linier og en varm Omfavnelse fra Din Moder Julie Winther. Aalsgaard, 26nde Sept. 64. . . . Du er lidt urimelig mod Dig selv. Saalænge Du rejser, er Du kun til for at modtage Indti yk, nyde, leve og notere Lidt af Det, der er værdt at mindes. Naar Du da vender her tilbage og lever i Ro, kommer nok Din Musa og besøger Dig. Hun vil Ro og Stilhed, ikke Rejser, ikke Baller og tomme, store Selskaber. Ja, Du siger, jeg har prøvet noget Lignende som Du. Ja, Du kan tro det, og, om vi engang kommer i stille Ro sammen og jeg føler, at Du kan interessere Dig for at høre mit Liv, da vil jeg fortælle Dig Alt — men uden denne Følelse aldrig. Vi have her en Storm og Regn, som omVerden