ChristianWinther_III

— 335 — Følelse, der greb Dig, da Du gik fra Examensbordet ned ;ad Trappen, rørte mig især. Jeg forstaaer det saa godt, Du Kjære, Du følte Dig eensom i Verden, Du trængte i det Øjeblik til at omfavnes af en Moder, der ret havde glædet sig med Dig over, at Du havde vundet Sejer og veloverstaaet Examen. — — Nu er det jo, at Du skal leve et Liv, der skal være Sandhed, saa Du faaer Mere end en Drøm ud deraf; nu kan Du i Ro hengive Din Tid til at arbejde paa Det, Din Hu staaer til, og Du vil faa Glæde deraf, det veed jeg vist. Nu, da Haabet om at se Dig her bliver til Vished, vil jeg sige det til Chr. Winther. Indtil nu har jeg levet som Tavshedens Gudinde om Dig. Jeg har liggende her et lille Digt, som Chr. Winther skrev i Vinter, da han engang hørte Ida sige: „Ak, gid jeg var med i Krigen og blev skudt!“ 1) Det er smukt, synes jeg. Du skal læse det, naar vi sees. Hellebæk, 6te Aug. 64. Saa! Nu er Du borte! Som en kort Drøm er Dit Besøg hos os forbi. Saa nu skal Du bestige Bjærgene! Det er besværlige Ture, farlige, ofte meget farlige, uden Resultat. Jeg synes, at nu kan mine stille Breve ikke have nogen Interesse mere for Den, der tumler sig i et helt nyt ydre Liv af Skjønhed og Afvexling. — — Welhaven kommer sig nok aldrig. Han har liidt som en Vanvittig i Vinter, raset om Natten; nu er han som et stille, fromt Barn, men taler ikke. Sorg over vor Skæbne har dræbt ham. Ja, han elskede Danmark i sin inderste Sjæls Dybde. — I Søndags var Chr. Win­ ther . . . herude. Ida ligger stille hen; hun har Feber. x) Maaske „Til en ung dansk Pige“ (Sml. Digtn. X, S. 124).