ChristianWinther_III

— 337 — skal forgaa — Sol trænge vi til; men vi ere jo i Kamp mod hele Verden; saa er det jo rimeligt, Elementerne komme med. Idag er Ida oppe for første Gang. Paa Torsdag rejser vi ind til Byen. Chr. Winther tager her­ ned, saa ofte han kan, og i dette Vejr er det umueligt at blive længer, da [vor Læge] Professor Hornemann har vanskeligt ved at komme herned mere end to Gange om Ugen, og Chr. Winther vil ikke nøjes dermed. Han sender Dig tusende kjærlige Hilsener; men for Tiden kan han ikke skrive til Dig. I Rom hører Du nok fra ham. Jeg har havt et jublende, omfavnende Brev fra min Ven Dunker . . . [Fra Chr. Winther:] Kjbhvn., iste Nov. 64. Tak for Dit elskværdige Brev! Jeg gjemmer det imellem mine bedste Papirer og tænker ofte paa Dig. Men at tænke med Pennen i Haanden falder mig — som Du nok veed — ret temmelig besværligt. Tag derfor tiltakke med disse faa, indholdsløse Linier! . . . Jeg sætter mig nu paa et Kateder og holder Dig en Forelæsning. Hør nu! Hvis Du i kort Tid øn­ sker at kunne slaa de Nattergaletoner, som nu lyde for Dit øre, saa maa Du ikke omgaaes med danske Kam­ merjunkere, svenske Baroner, tyske Lærde eller disses Damer; det duer ikke, min Bedste! Hold Dig til Din „ Maestro “, og bland Dig mellem Folket; søg at faa Adgang i en italiensk Familie, og tal saa sans gêne — ja , med den yderste Frækhed — slet Italiensk, saa vil Du snart lære at tale godt. Damerne ere især ganske ypperlige Sprogmestre; men i saa Fald maa Du dog vel mindes, at Du befinder Dig ganske nær ved Sirëner- nes Hjem. At bo i et Hotel anseer jeg for det mest N. B o g h : C hr. W inther. III. 2 2