ChristianWinther_III

— 334 — Henri ved alle Forposterne og gav dem varmt 01 ved Hjælp af tre ridende Dragoner. Tgaar kom L u d v ig Fenger1') herop. Han har faaet Guldmedaillen og Rejsestipendium til at gaa til Syden; men nu er han gaaet ind i Hæren som Menig. Før Krigen er forbi, vil han ikke bort. Kan Du erindre, jeg fortalte Dig om ham paa «den Hjørnebænk, hvor vi saa ofte sad og læste nede paa „Lappen ? Jeg fik Brev fra Fru Runeberg %), hvori hun for­ tæller mig, at kun om Danmark dreje sig alle Tanker, al Tale. Hendes Mand er nu saa vidt, at han hver Dag gaaer i Luften, og hans Aands- og Tænke-Ævne har aldeles ikke liidt i Sygdommen; han er med Liv og Sjæl hos os og sender kjærlige Hilsener. Han veed nøje Be­ sked om vor hele Stilling, vor Hær, vore Førere, endog Navnet paa Enhver, som er lidt fremragende. Nu har jeg atter talt med Dig uden at faa Svar. Du veed, at Chr. Winther siger: „Ak, hvor mit Hjærte brændte, at intet Svar jeg fik!“ 3) Lev vel, vær rask og uforandret den Samme i Sind og Hjærtelag, hører Du! Den 2den Juni 64. Til Lykke med Din Examens hæderlige Bestaaen, min egen Yndling! Ja, glad maa Du da for Alvor være over at have sluttet Livet i Upsala. At der blander sig Vemod i Tanken om Afskeden fra Venner og Kamme­ rater som fra det Sted, hvor Du har levet saamange lystige Dage, er jo naturligt; men Du vilde dog ikke have været glad ved at fortsætte dette længer. Den i) Nuværende Stadsarkitekt, Professor F. 2) J. L. Runebergs Hustru, med hvem Fru W. lige til sin Dod stod i livlig Brevvexling, skjendt de To aldrig opnaaede at se hinanden. 3) Sml.Digtn.I, S. 197.