ChristianWinther_III

— 333 — Tysken knuse os, da vil vi forlade Danmark og bosætte os i Genf“ ; men til andre Tider synes han, det er umue- ligt, at de kan tage Sjælland, skjøndt der nu i hele Jyl­ land er nedtaget alle kongelige Skilter og opsat preus­ siske, og Tusender af Mennesker ere udplyndrede og uden Hjem, ja, aldeles ødelagte. Igaar steg et Suk fra Idas Bryst, der lød: „Ak, gid jeg kunde gaa med og falde!“ Jeg, der ofte selv føler mig uden Sikkerhed i mit Fædreland mere, maa dog trøste med, atForaaret bringer os vel Hævn over Fjenden. Hvilken Stivhed i Væsen, ja, selv i Tankegang, er der ikke hos Englænderne! Har Du lagt Mærke til, at Naturen er næsten bortdresseret, og de forstaa den ikke, hvor de træffe den. De danne sig strax et bestemt Be­ greb om Mennesket, de se, og det er efter deres Mening saa rigtigt og udtømmende, at de godt kan skrive det op, ligesom en Menneskesjæl ikke var saa uendelig, at man saa hurtigt skulde opfatte en saadan Mangfoldig­ hed. Verdensklogskab er egentlig Vanvid, og de, der tro at være det, have hverken Glæde eller Sorg i Livet, kun Fattigdom til Udbytte. — Ida er vor Skotte1) en sand Gaade. Naar han har faaet hende ind paa en af sine langsomme Samtaler og oftere sagt til hende: „Hvad — var — det, De sagde? Vil De gjentage mig det!“, saa afbryder hun pludseligt og gaaer leende bort — til Hamiltons uendelige Forbavselse. Her sender jeg Dig et lille Udtog af, hvordan vi forsvare D yb b ø l. Hele Natten efter Kampen var J) En Hamilton , der paa denne Tid færdedes meget i kjøben- havnske Kunstnerkrese.