ChristianWinther_III

_ 328 — det er en pragtfuld Plante, men uden Duft, Du der hai villet male; ingen af mine Yndlingsblomster lokke Øjet: Reseda og Natviol. Jeg er enig med Atterbom, der lader Nattergalen sige: „Jeg er uden Glans og Fagring, som Du veed.“ Du vilde gjærne vide Noget om Chr. Winther, som jeg kan fortælle Saalidet om. Han lever meget ensomt; det er min Bestræbelse at værge for hans Ro i Studere­ kammeret. . . . I disse Dage har han lidt Gigt i sin ene Skulder; jeg har tilbudt ham at banke ham. Kjbhvn., 12te Dec. 63. . . . N y blom 1) træffer jeg vist ikke i Vinter. Vi gaa kun lidt ud. Chr. Winther holder ikke af store Selskaber. Vi leve temmelig stille; han var aldeles en Eneboer inden vort Ægteskab, og det vil mest være den hammenchske Kres, Nyblom kommet til at bevæge sig i, som vi ikke omgaaes uden paa anden Haand; Chr. Winther finder disse Folk docerende — jeg kjender dem meget lidt. Du tager fejl — ingen Stormagt gjor Noget for en lille Nation. England og Rusland har sendt Gesandter hertil for at trykke os og tvinge os med Trusler til at give efter for Tysken; men vi gjør det ikke, og Krigen er sikker. Der er godt Mod her; hellere dø, end blive en tysk Vasalstat; deri er Regering og Folk enige. Syngende „Den tapre Landsoldat“ drager vore Folk bort. . . . Kjbhvn., 14de Dec. 63. Hvem er de Lykkelige, som Du tilbringer Juleaften hos i Stockholm? Juleaften Kl. 6 drikke vi paa Din i) Den svenske Digter og Literærhistoriker, Prof. C. R. N.