ChristianWinther_III

\

— 329 — Sundhed ved Middagsbordet. Her er kun nogle Faa, der ellers vilde sidde ene Juleaften. Ifjor var A . Munch med, og han fik Mandelen. — Efter Bordet samles vi om et Juletræ, som Ida selv har pyntet og udstyret med Gaver til Hver især. Senere spilles der Lotteri, og Chr. Winther er den Ivrigste, skjøndt han aldrig vinder. Ved at læse [Byrons] „Don Juan“ har jeg faaet end mere kraftig Ringeagt for Paludan-Mullers Byron- isme. Det var længe siden, jeg havde læst den, og i Oversættelse paafalder det endnu stærkere, hvor langt han staaer under sit Forbillede. Det var mig, der afholdt Chr. Winther fra at svare paa Angrebet1). Han er for lidt Satiriker til at give Svar som fortjent. Jeg holder mig til Goethes Ord: Christian Winther lider endnu af Forlegenhed, som har plaget ham i høj Grad i hans Ungdom, og det føler han stærkt, naar han angribes; alt Saadant forstyrrer og piner ham; derfor skal han ikke have Avisfejder. Du skal høre en lille Historie om Monrad; da han ifjor Vinter var tilmiddag hos Enkedronningen, vilde Grev Blücher slaa sig til Ridder paa en Præst, der kom i Ornat, hvilket Monrad ogsaa altid møder i. Blücher vendte sig til Monrad med de Ord: „ Der kommer et af Deres Faar.“ „De tager fejl,“ svarede Monrad, „det er en af mine Hyrder; De er et af mine Faar.“ Man b Se S. 314—18. Wandler, gegen solche Noth wolltest Du Dich sträuben; Wirbelwind und trocknes Koth lasst es drehn und stäuben!