ChristianWinther_III

— 327 — tilbage over den Time, Du smeddede Rim! Det bragte Dig jo til Chr. Winther, og uden det havde Du jo ikke fundet Din anden Moder, som Du dog er lidt glad over; Du seer altsaa, at Du skal takke og ikke bande. . . . Den 23nde Sept. 63. Vi have det i vor Ensomhed nu, her paa Lappen: om Morgenen gaa vi en Tur; da drikke vi Kaffe, og, medens jeg hviler mig, spadserer Chr. Winther atter ene. Saa sidder vi, Hver i sin Stue, til Middag. Om Efter­ middagen spadserer vi igjen, og om Aftenen læser eller taler vi sammen. Fru Sparre x) feterer Chr. Winther med pralende, duftløse Georginer og Frugter. . . . Siemens Petersen er nu stadigt i Strid for sine Kritikker. Liebenberg er ikke saa etisk, at han vil have al Poesi moralsk Læredigt; men Rosenberg tenderer helt dertil. Nu rejser vi ind paa Mandag. Chr. Winther har skrevet flittigt herude, men hvorpaa, det veed jeg ikke endnu; thi jeg spørger aldrig. Han længes efter Ida , skjøndt han siger til mig, at jeg ej maa længes for meget. Lev vel! I Fremtiden skriver jeg kun: Vi lever Alle end. Din J. C. W. Lappen, 26nde Sept. 63. . . . Luft og Skov er dejlig nu; den farves rød, gul, brun imellem det Lyseste og Mørkegrønne, og saa Hav og Himmel, der ere dybblaa! Du maa holde op med at tænke paa Polen — deri har Du saa fuldkomment Ret; man bliver knust derved eller mister let Troen paa Retfærdigheden. Dit lille Digt „Kreolskan“ 2) er nydeligt og rundt; J) Værtinden, Skovrider S.’s Hustru. 2) „Diktér“ 1878, S. 196.