ChristianWinther_III

— 326 — Øjnene, medens jeg taler med Dig. Har Du saa liden Tro til min sande Godhed for Dig, at Du mener, jeg vilde se D ig kun blive en daarlig Digter? Du har fuld Grund til at tro, jeg ikke kan bedømme Poesi med Fot- nuften, jeg kan ikke skarpsindigt udvikle, hvorfor Dette eller Hint er smukt; men jeg har en Følelse, der siger det, og den bedrog mig sjældent. Men en Christian Winthers Mening og Dom — troer Du, den er Høflig­ hed imod Dig, saa vilde han da ikke genere sig for til mig at sige sin Dom, og jeg vilde vel vogte mig for at opmuntre Dig. Jeg læste nu Dine to sidste Digte for Chr. Winther, der sagde: „Der er saa megen Følelse og Natur i dem, at man glædes derved; hvor de ere smukke, sørgelige, ironisk bitre!“ . . . Du tager ogsaa fejl i, at Din Kjærlighed til Poesi og de Aar, hvori Du har udviklet Dine literære Kundskaber, har gjort Dig uduelig til alt Andet. Det er en sygelig Anskuelse af Dig selv. Du er tidt melankolsk, og, var Du ved min Side, da skulde jeg nappe Dig i Ørene. Du maa slet ikke skrive Digte, før Du er færdig i Upsala. I Stock­ holm vil Du faa Tid dertil, og, skriver Du end aldrig Noget mere, da er Du mig lige kjær; men Du kan ikke have Lov til at se sorte Skyer om Dig, udenat jeg vil forsøge paa at jage dem bort og trøste os med, at dei kommer et Foraar. Chr. Winther udgav en lille Digt­ samling, den første, i 1825l), hvoraf flere havde staaet i Tidsskrifter. Da standsede h a n , til han havde taget sin Kxamen1), og først 1829 kom „Træsnittene ), da var han 33 Aar gammel, og han havde ødelagt Meget, der var skrevet. Vil Du saa tage Din Forbandelse i) Som bekjendt, ikke rigtigt.