ChristianWinther_III

— 303 — ther som Digter ere saa smukke, gode og vistnok ud­ tømmende, at de gøre et Forsøg i den Retning fra mig overflødigt; jeg vilde ikke kunne yde noget væsentligt Supplerende til Det, disse to Kritikere her have frem­ bragt, eller noget saa Godt. Trods den Dygtighed og Anerkjendelse, hvormed de ere skrevne, var Winther ikke glad over dem; det var ham næsten uudholdeligt at blive gjort til Gjenstand for offentlig Kritik, selv om denne var nok saa velvillig. Da han læste, at Rosen- berg stillede ham og Julie sammen med Petrarc og Laura, sagde han: „Hvor vilde jeg dog ønske, de vilde lade være med at dissekere mig og Mit, indtil jeg engang er død og borte!“ Julie følte sig derimod øjensynlig glad ved denne offentlige Præsentation. Tog Kritikerne fejl, kunde det aldrig falde Winther ind at berigtige det Gale; men han ærgrede sig derover, saaledes engang, da Tyskeren Theodor Mugge havde forvexlet ham med Henrik Hertz og kaldt ham en^gammel, døv Mand, hvilket var saa meget mere urigtigt, som han dengang altid havde havt en skarp Hørelse. Hvad de slette Kri­ tikere forresten meente, var ham temmelig ligegyldigt; „lad dem „pølsesnakke“, de gjør hverken Ondt eller Godt“, sagde h a n 1); „hvordan prostituere de sig ikke, baade ved Selvbehagelighed og — ved Uvidenhed.“ — Da Winther begyndte at udsende sine „Samlede Digtninger“, sænkede der sig dybe Skygger over ham; hans Syn svækkedes nemlig i en meget foruroligende Grad. I Nov. 1859 siger h an 2): „Jeg skriver næsten iblinde, saa usle ere mine øjne nu,“ og d. 28nde Marts 5 Breve fra og til C. W., S. 209. Se ogsaa smsteds S. 163— 64. 2) Smsteds S. 102.