ChristianWinther_III

— 302 —

for En, der kun kan læse Fraktur.“ Til Const. Hansen skriver h a n 1): „Er De med at reformere vor Ortografi? Selv om jeg fuldkommen indsaae de Forandringers Rig­ tighed, som ville blive foreslaaede, saa vil jeg dog aldrig indlade mig derpaa. Jeg veed, at Alt, hvad jeg da skrev eller lod trykke, vilde forekomme mig som noget Frem­ med, som ikke værende mit Eget. Dette er næsten Til­ fældet, naar jeg stundum har seet mine Vers trykte med de saakaldte latinske Typer, som jeg ikke kan lide. Jeg holder paa Frakturen; den har noget for mig mere Ge­ mytligt. Men den latinske Trykskrift skal ogsaa paa­ tvinges os af mange Grunde, men især for at imøde­ komme Svenskerne.“ Winther sagde engang, at han vilde gjøre det til en testamentarisk Bestemmelse, at hans Bøger altid skulde trykkes med gotiske Typer. Hans Forlægger indvendte da, at det jo dog kunde blive saa almindeligt at trykke Alt med „latinsk Skrift“, at det vilde være underligt og upraktisk at benytte de gotiske. „Jamen saa i alt Fald saa sent som mueligt!“, var Svaret. Han lod dog selv sin „Dansk Lyrik“ trykke med latinske Typer; men maaske han her maatte rette sig efter Forlæggerens ønske. Sine „Samlede Digtninger“s Udgivelse havde han stor Glæde af; de gik rask fra Haanden i Bogladerne2), og Pressen modtog dem med eenstemmig og betydelig Anerkjendelse. I „Dansk Maanedsskrift“ 18613) skrev C. Rosenberg, da Værket var sluttet, „en literærhistorisk Skildring“ af Chr. Winther, som jeg maa nøjes med at henvise til, da den er altfor udførlig til at refereres. Baade denne og Georg Brandes’es Karakteristik af Win- x) Breve fra og til C. W., S. 169. 2) Smsteds S. 154. 3) II, S. 2 1 0 -9 3 .