ChristianWinther_III

- 304 — 18631): „Min Blindhed er allerede kommen til et saa- dant Stadium, at jeg kun kan læse den største Korpus og dette endda kun med en skarp Lupe.“ I et Brev til Grev Snoilsky skriver han d. 1ste Nov. 1864: „Om mig selv taler jeg ikke gjærne. Jeg bliver dagligen mere og mere blind, men har det forresten i mit 69nde Aar ganske godt. Jeg har efter Bestilling af et Forlag for­ anstaltet en Samling af lyriske Digte af danske Poeter fra dette Aarhundrede. Dette Arbejde har optaget den Tid, jeg kunde anvende derpaa, nemlig de lyse Dags­ timer, næsten hele Sommeren . . . Item har jeg oversat og udgivet en Samling „Nygræske Folkeeventyr“. Item har jeg læst Korrektur paa 5te Oplag af „Hjortens Flugt“.“ Han bad sine Venner, der sendte ham Breve, om at skrive store Bogstaver, skrevne med en bred Pen; thi .ellers kunde han ikke tyde dem. Der blev læst højt for ham; men han siger2): „Da jeg ikke kan nyde Hvad der forelæses mig, navnlig ikke digteriske Værker, saa sank jeg lidt efter lidt hen i en literær Uvidenhed, som just ikke var behagelig.“ Han sagde med Goethe, at alle Onder, som vansirede hans Legeme, fordærvede hans Fantasi. Hvad han digterisk vilde frembringe, maatte han diktere, og i dette Øjemed indfandt sig dag­ lig hos ham en Underofficer, som saa skrev, medens Winther gik op og ned ad Gulvet og af og til talede. Som Øjensvækkelsen stærkt tog til, tog Hørelsen paa eengang af, og allermest generede og afsondrede dette ham. I et Brev til Ploug skriver han paa denne Tid (2den Aug. 63): „Jeg er syg, vov, daarlig,, jammerlig, 9 Breve fra og til C. W., S. 114. 2) I et Brev til Frøken Christine Daugaard; meddelt mig af hende.