ChristianWinther_III

— 301 — sagde han til Liebenberg: „Jeg forstaaer slet ikke, hvor jeg har faaet Det eller Det fra; jeg synes ikke, jeg selv kan have fundet paa det, for det er dog virkelig godt.“ Man paastaaer jo, det er karakteristisk for Genierne ikke at gjenkjende Det, de selv have frembragt. Winther havde i saa Henseende Forgængere f. Ex. i Byron, Goe­ the, Voltaire og herhjemme i Grundtvig. Han var meget akkurat med sit Arbejde. I et utrykt Brev til Chr. Petersen siger han, rigtignok i en spøgende Form, men dog for Alvor: „Jeg retter mig altid strikte efter Kontrakter, Overenskomster, Fordringer og Akkor­ der, Konventioner, Pagter, Afslutninger — og Aftaler.“ Skulde han have en Bog ud, kom han altid med Manu­ skriptet til Bianco Lunos Bogtrykkeri og bad om be­ stemt at faa opgivet, hvor meget det vilde fylde paa Tryk. „Men jeg vilde rigtignok gjærne have det at vide imorgen — lad os sige Kl. l 1^ - “ Og saa kom han altid præcist til den fastsatte Tid. Til Trykning afleverede han ufravigeligt sine Manuskripter rene og klare, og paa indholdet rettede han aldrig senere i Korrekturen; han og Søren Kierkegaard vare de fordringsløseste For­ fattere, dette dygtige Bogtrykkeri, der altid var i Tjeneste for Reitzels udmærket noble Forlag, havde med at gjøre. Fr. Paludan-Miiller og C. Hauch blev ved med at sætte Nyt ind i deres Korrekturer, selv om de fik 20 saadanne. Een ufravigelig Fordring havde Chr. Winther, den nem­ lig, at hans egne digteriske Frembringelser skulde iklæ- des gotiske Typer. Han hadede de saakaldte „latinske“ Bogstaver. Om Liebenbergs Udgave af Schack Staffeldts Digte siger h a n 1): „Skade, at den ikke er til at læse J) Breve fra og til C. W., S. 95.