ChristianWinther_III

— 300 — om „Retskrivnings-Spørgsmaalet“ x), som i Eet og Alt har mit fulde Bifald. Jeg kan ikke Andet. Alt i For­ vejen havde jeg efter fattig Ævne tænkt mig næsten det Samme, som han her med knusende Overlegenhed klar­ ligt beviser.“ Til Michael Rosing skriver W inther2) : „Deres Retskrivning, som er mig gamle Person saa lidt tiltalende, har undertiden generet mig, f. Ex. saa (saae), f o r (foer), ved (veed), har hist og her tvunget mig til at læse om igjen.“ — Sit Resultat udtaler han saaledes3): „For mig maa vor Retskrivnings-Komité gjøre sig saa lystig, som den vil. Jeg tvivler ikke om, at de lærde Kræfter, der have samlet sig om dette Anliggende, jo ville hidføre et godt Resultat. Kun maa man ikke for­ lange, at ældre Forfattere skulle tiltræde en saadan Om­ ordning, og endnu mindre, at deres Arbejder, f. Ex. ved nye Udgaver, skulle optage den nye Retskrivning. Det vilde være at berøve dem Endel af deres karakteristiske Fysiognomi. Tilbagevirkende Kraft skal Sligt ikke h av e ; men Forandringen maa fremgaa som en Naturnødven­ dighed, næsten af sig selv, og kun begyndes og op­ tages af den yngre — maaske endnu ufødte — Slægt. Det er m in Mening om den Sag!“ Af det Foregaaende vil det let kunne sees, at det ikke var Mangel paa Kundskab til det danske Sprog, der bragte Winther til at søge Liebenbergs Hjælp; det var snarere hans daarlige Syn. Flere Gange, naar han under Udgivelsen af „Sam­ lede Digtninger“ gjennemlæste sine tidligere Arbejder, h „Retskrivningsspørgsmaalet i dets Forhold til Literaturen og Folket“. Som bekjendt bekæmpede R. ivrigt „Sv. Grundtvig & Ko.“. 2) Breve fra og til C. W., S. 223. 3) Smsteds S. 170.