ChristianWinther_III

— 240 — Ingemann skriver: „Hjortens F lugt“ farer let og yndigt forbi Sjælen, om den endog ikke efterlader noget stærkt Spor.“ 1) Skjøndt Hostrup mener, at man i dette Digt trættes af det evige Landskabsmaleri, regner han dog Chr. Winther for den bedste Skildrer af dansk Na­ tu r.2) Den Eneste, d e r— mig bekjendt — udtaler sig absolut nedsættende om „Hjortens F lugt“, er Andreas Saint Aubain (Carl Bernhard), i hvis Dom der vist­ nok skjuler sig personlig Uvillie mod Winther fra deres Sammenkomster i Rantzau-Breitenburgs Hus. Han skriver til en Veninde, Fru Jessen: „A propos, har De læst „Hjortens Flugt“, som hele Verden er kommen i Extase over, og som jeg akkurat kan finde affattet i temmelig afrundede Vers og med livlige Naturskildringer af stille Solopgang og Maanenedgang. Jeg skammer mig over mig selv; men jeg solgte gjærne Bogen for halv Pris; thi mig har den kun interesseret lidet. Skan­ daleprædikenen til Grevinde Danner er spildt3), og der er mig for megen letfærdig og blaseret Kjærlighed i d en ; det kalder jeg ikke ungdommelig Friskhed, som Folk skrige paa, men forældet Affældighed, som har slaaet sig paa Hjærnen og ytrer sig i udskejende Fantasi. A4en, da alle Andre ere af en anden Mening, giver jeg mig. “ 4) Gotfred Rode sendte Winther følgende T a k 5): Der blev saa tyst i Lunde og saa dødt under Gren, og alle de Fuglemunde de tav, een efter een; x) Breve til H. C . Andersen, S. 342. 2) Breve fra og til Hostrup,. S. 460 og 485—86. 3) Se II, S. 437 —40. 4) Personalhist. Tidsskrift VI, 3die Række, S. 166. 5) „Digte og Sange“ af Gotfred Rode, S. 74.