ChristianWinther_III

— 239 — hos mig og Mine, og vi kunne ikke Andet end sende Dig den inderligste, hjærteligste Tak derfor. Din N. Høyen. Welhaven skriver: „Pris og Tak for „Hjortens Flugt“ med de prægtige Løb og Syner i Poesiens rette Trylleland!“ Den 4de Dec. 1855 skriver Fru Heiberg til h am 1): „Professor Winther! Da jeg veed af Erfaring, at endog den Ringestes T ak kan være os kjærkommen, naar vi føle, at den er meent, saa kan jeg ikke tilbageholde at sende Dem min for Deres sidste, skjønne Gave. Det var mig ret saa forunderligt at læse dette Digt. Jeg blev paa eengang glad og rørt over i disse trykkende Tider atter at blive ført ind i Poesiens Land. Jeg fore­ kom mig selv som Pigen i „Søstrene paa Kinnakulla“, der længe havde siddet indesluttet i Bjærget og nu med Eet hører Klokkerne ringe. Som hun, kunde jeg i min Glæde ikke tilbageholde mine Taarer ved at høre denne Lyd, den længe savnede Lyd. Ogsaa Heiberg har ret glædet sig over den Friskhed og Fylde i Form og Digt, som „Hjortens Flugt“ indeholder. Det skal være mig en Nydelse atter at læse det højt for min stakkels Svi­ germoder, der sandelig ikke mindre end vi Andre kan trænge til lidt Sollys i disse graa, prosaiske Tider, hvor saamegen Usandhed og Hensynsløshed træder En imøde2). . . . Nu har De . . . sendt mig baade Frugt og Blomster til min Opmuntring. Modtag derfor endnu engang min inderligste T ak .“ r) Breve fra og til C. W., S. 96. 2) I disse Aar, da Heiberg var Teaterdirektør, led — som bekjendt —- hun og han meget under forskj ellige Teater-Bryderier.