ChristianWinther_III

— 228 — det ikke til. „Hjortens Flugt“ er ikke et Epos, en episk Helhed. Helten beskyldes for at være altfor ubetydelig, lidenskabs- og daadløs til at kunne vedligeholde Læse­ rens Interesse. „Denne vækkes for ham i første Sang med dennes Muelighed for episk Udvikling, for Daad, Affekt, Konflikt, osv.; men i det Følgende se vi ham næsten kun i idylliske og milde, elegiske Situationer; mod en saa blød og resigneret Yngling behøves der ikke at gribes til saa voldsomme Midler. Man maatte vente, at den grusomme Hævn, Kongens Frille viser ham, fordi han ikke vil bønhøre hendes Elskov, vilde rive ham ud af hans Ro; men han synes ikke engang at harmes. Han afventer Tilfældet for at redde sin Elskede, hvem Frillens Hævn ogsaa har ramt; men han burde i dette Tilfælde være opflammet af Daadskraft og Begejstring. Mangel paa episk Gjengjældelse se vi i Kongens Skæbne: efterat han i hele Digtet har været skildret som rygges­ løs og sin ædle Dronning paa den frækkeste Maade utro, koster det ham kun en Times mørk Grublen, saa sparker han med sin bestøvlede Fod til sin Frille, føler sig let om Hjærtet og modtages med aabne Arme af sin fromme Dronning. Peder Jærnskjægs tragiske Skæbne vækker derimod virkelig episk Interesse; han og Fol­ mer Sanger ere sikkert de mest plastiske Skikkelser i Digtet.“ — Idet Anmelderen slutter, takker han Digteren for hans paa poetiske Skatte saa rige, uventede Gave, og derefter spørger han, om ikke —■uden Hensyn til Eposets Fordringer — det Romantisk-Dæmoniske og næsten altfor glødende Sanselige i Digtet paa den ene Side og det Historisk-Virkelige og milde Idylliske og