ChristianWinther_III

— 2 2 7 — Blade folde sig om hverandre til en yndig duftende Blomst, saaledes som denne i sin naturlige Glans er udgaaet fra sin Skabers Haand. „Kjøbenhavnsposten“ (1856, Nr. 19, under Mærket E. S. o : A . B . Thorson) begynder med at sige, at dette Digt blev modtaget med saa stor Anerkjendelse, som en Digter vel kan ønske sig; men denne strax vundne Sejer vakte Reaktion; man sagde hist og her: „Vent blot til efter Nyaar, saa vil Piben nok faa en anden Lyd“. Der gjøres nu opmærksom paa, hvorledes et Digt, som strax gjør megen Lykke, ofte viser sig at være et Døgnprodukt, et saadant, der blot har været et Udtryk for en forbigaaende Stemning, medens begavede Aander tidt frembringe Produkter, som ikke Samtiden, men først en følgende Slægt anerkjender. „Men Hvad nærværende Digt angaaer, er Anerkjendelsen gaaet Haand i Haand med Fortjenesten; thi „Hjortens Flugt“ er ikke et let, populært skrevet Døgnprodukt, men et dybtpoetisk og dog tillige populært Digterværk.“ Nu fremhæves dets Landskabsstemninger, dets naive, friske og lunefulde Anskueliggjørelse af landlige, idylliske Situationer, dets brogede, livlige Scener og Skikkelser samt dets glødende, sanselige og mørke Fantasi, hvilket Altsammen bringer En til at studse. Anmelderen gaaer saa over til at undersøge, om det Poetiske i denne Digtning har formet sig til en Helhed, saa at Digteren kan siges at have gjennemført sin kunstneriske Opgave, og dette mener han at burde benegte; der er ingen ret fyldestgjørende Væxt i det Hele: den episke Stemning og Udvikling afbrydes hvert øjeblik af „Historier“, og nogen egentlig Karakterudvikling og deraf fremgaaende Dom kommer 15*