ChristianWinther_III

— 229 — Elegiske paa den anden staa temmelig skarpt og for­ sonet sammenstillede. I „Nord og Syd“ ofrer M. Goldschmidt „Hjortens Flugt“ en længere Omtale. Han fremhæver dette Digts store Rigdom, som strax træder En imøde gjennem Sprogets Dejlighed og Fylde, Billedernes Mangfoldighed, Versenes melodiske Fald og Naturskildringerne. En an­ den Rigdom er Kompositionens, for saa vidt som nemlig mange Arter af menneskelig Skæbne her ere, fremstil­ lede og bragte i indbyrdes Forbindelse; de ere mang­ foldige og dog i en vis Henseende alle af samme Slags. Der er den sanselige Kjærlighed i forskjellige Skikkelser, baade brutal, halv poetisk og dæmonisk; der er den naive, idylliske og den højere, romantiske, som gjennem Modgang kommer til Lykke; der er Pligtgiftermaal, Skin­ syge og Mord, og endelig er der idetmindste en Antyd­ ning af den dybe, haabløse og forsagende Kjærlighed, der søger og finder Lykken i Regioner, hvor Verden ikke aner dem. Paa sin Flugt fører Hjorten den røde Traad, der snoer sig mellem disse Skæbner og sammen­ binder dem. Af hine forskjellige Arter er unegtelig den sanselige skildret med størst Energi. Der er en til Naturskildrin­ gerne svarende, forbavsende Livskraft i de Situationer og Personligheder, som høre hertil, navnlig i Gulitza og Rhitra. Om Alt, hvad der i denne Bog vedkommer denne Art Skildring med dens livfulde Skikkelser, der stærkt gribe Fantasien og — til Trods for den Proces, der kan anlægges imod dem, — blive staaende i Erin­ dringen og blive Læseren kjære, om alt Dette erklærer Goldschmidt, at det vilde være beundringsværdigt som