ChristianWinther_III

— 2 2 3 — ty til ham. En Dag fik han ude i en Mark bemægtiget sig en Hest, som han kastede sig paa, og saa skyndte han sig afsted mod Frederiksborg, til hvis Slot han kom ridende i Karriere og uden Hat paa Hovedet — den havde han mistet undervejs. Nu blev det sagt ham, at Kongen var ikke der, men paa Skodsborg, Henris Bedstefaders gamle Ejendom. Da satte han sporen- stregs Kursen afsted herimod, men uden Resultat: hel­ ler ikke her lykkedes det ham at faa Adgang til Kon­ gen. Saa red han videre til Kjøbenhavn, hvor han opsøgte en af sine gamle Skolekammeraters Fader, Rentier Jahnsen , der strax underrettede Præsten Wer- hin om Sønnens Tilstedeværelse i hans Hus. Werliin kom hurtigt til Kjøbenhavn og førte Henri hjem til Ferslev. F L . Liebenberg, som havde erfaret denne „Flugt“, meddelte sig skriftligt derom til Chr. Winther, der i de Dage opholdt sig som Sygeplejer i Stege. Den 17de August 1855 skriver Winther da til ham1): „Det var meget heldigt, at jeg netop var i Stege og, useet af Andre, modtog Deres venlige og kjære Brev, hvori den forfærdelige Beretning stod om min stakkels Julies Søn. Nu kunde jeg, som jeg burde, fortie det for hende, dette, som hun mindst i denne Tid burde erfare Noget om; hun vilde ikke kunnet holde det ud. Bedst er det at lade hende blive uvidende derom, saalænge det lader sig gjøre. Det kunde jo ogsaa være, at det unge Men­ neskes Tilstand (thi han skal virkelig lide af Sindsfor­ virring) var en Følge af Sygdom, der, naar den kom 1) Professor Borchsenius, som ejer Liébenbergs Breve, har over­ ladt mig dem til Afbenyttelse.