ChristianWinther_II

423

—

—

forestillede han hende Nødvendigheden af at udvide Underviisningstiden, hvis der skulde komme et nogen­ lunde anstændigt Resultat ud af det Hele, — men Alt forgjæves! Hans Arbejde indskrænkede sig til en Times Konversation hver Dag. Han skriver: „Jeg ankom hertil den 3die [for 16 Dage siden] og har kun læst 11 Timer. Rigtignok seer jeg Prinsessen næsten dagligt ved Taffelet og om Aftenen; men altid er der indbudne Gjæster, som omringe hende, og Pladsen ved hendes Side er en Hædersplads, som jeg er langt fra..................De flygtige øjeblikke, i hvilke jeg under disse Omstændigheder kan henvende mig direkte til Hendes Højhed, kunne ikke paa en passende Maade anvendes til Sprogunderviisning. H. k. H. Storhertuginden, der i Begyndelsen var nær­ værende i T im e rne ,..................beklager, at jeg ikke er kommen for to Maaneder siden1), da som hun mener _ Antallet af Timerne endnu mere vil smelte sammen, jo mere Formælingsdagen nærmet sig. Paa hans Beklagelser svarede Prinsessen: „Sein Sie nur ganz ruhig! Ich werde Sie in Schutz nehmen und alle Schuld auf mich nehmen! . . .“ Saaledes stod Sagen! At han altsaa ikke kunde være i den bedste Stemning, siger han, at Enhver maa kunne begribe. Han beder Agerskov indstændigt om at fortælle i Danmark, at han selv _ Winther — er uden Skyld i, at „dette forresten højst velsignede Barn“ ikke, naar hun kommet til sit fremtidige Land, kan tale dets Modersmaal, og han beder Christian d. Ottendes Haandbibliotekat J u st Thiele om, at denne — af Venskab for ham — vil Det kunde jo godt være skeet, da Forlovelsen var bleven deklareret allerede i Januar.