ChristianWinther_II

424

—

-

gjøre Kongen, Dronningen og Kronprinsen det tydeligt, at Prinsessen efter al Formodning næppe, naar hun træder iland, vil kunne sige: „Goddag, Danmark!“, end- mindre Mere. — Den 19de Maj havde han dogden Trøst, at hun i den danske Time fortalte ham,hun havde faaet Brev fra sin tilkommende Gemal Kron­ prinsen, og i dette var der en hel Side skrevet paa Dansk, og hun havde forstaaet Alt. i den Anledning fik Winther ved Taffelet smukke Komplimenter af Stor­ hertugen. Endvidere modtog han d. 30te April fra Christian d. Ottendes Kabinetssekretær Adler „et smukt og glædeligt Brev“, hvori der udtales: „Kongen paalægger mig at sige Dem, at man i Strelitz er meget fornøjet med Dem, og at det har glædet Hans Majestæt at vide dette af de paalideligste Meddelelser“. Saa svinder lidt efter lidt Sorgen over det ringe Udbytte, hans Undervis­ ning synes ham at give, og han kan nu glæde sig ved, at Alt, hvad der derovre nærmest angaaer hans egen Person, er afden Natur, at han ikke kan ønske eller forlange det bedre. Han har det saa ubeskrivelig herligt, at han gjærne kunde skrive en hel Bog derom. Han synes formelig at have været lidt barnagtig vigtig, hvilket ellers laa saa uendelig langt fra hans Natur; med en Mine som hos En, der er inden for den store Kres, betroer han sin Ven Agerskov, der staaer udenfor: „Her skal være en Turnering; . . . dog maa Du endelig ikke tale om den; thi det er en Hemmelighed“. Man faaer formelig Indtryk af ham som Diplomat, naar han skriver: „Diplomaten Grev . . . . advarede mig for ad ­ skillige Damer, der — som han meente — nok vilde forsøge at hilde mig med Udfrittelse og kaptiøse Spørgs-