ChristianWinther_II

422 — Også* åausåt Dtøtaiqg vfl han gjløre 'fekjeiwll i Meckteolborg; ban beder om m tysk OvoscUdbse af .„Kong Qiristian'“', der strøer i .Slcanéinai/isebe Bibfi- othek*, og om to Exeoipiarer af sine egne „Haand- tegoimger“ saml »Sang og Sagn*; endvidere gør han Forsøg paa at faa Herfås Festdrama i Anledning af Formælingen, nemlig »Svanehammen'“, derover i Manu­ skript; saa vil han. læse det før og med Mosessen, saa at hun dog nogenlunde maa kunne iorstaa det, naar hun skal overvære dets Opførelse. En Skygge i hans neustrelitzske Lysttilværelse er det ringe Udbytfe, han mener at høste af sin Under- viisning, og som bevirker,, at han i et utrykt Brev kalder sig „en halvvejs ulykkelig Sproglærer i de Ven­ ders Land“; han klager over, at man ikke vi give ham Tid III al indpode den danske Tunges Kvist paa det'unge, fyrstelige Træ, hvilket nager ham hver Dag og stamdata ogsaa om Natten. „Prinsessen har saa uendelig travlt med mange andre Ting“ [end Under­ visningen], hun bliver saa ofte afbrudt og har — som man kan tænke — ogsaa Hovedet fuldt af mange- haande Tanker, der lidet harmonere med „god—bedre — bedst“, etc., etc.“ Det gik ham som Abbed Vermond , der fra Paris blev sendt til Wien for at lære den unge Marie Amimmeite., som snart skulde være Frankrigs Kronprinsesse, fransk Sprog og Literatur, men hurtigt erfarede, at hun ikke havde Lyst til at fordybe sig i disse Sager. — Som i sin tidligere Lærervirksomhed, op- traadte Winther atter her meget pligtopfyldende. Med Storhertuginden, med Hofdamerne, med Kavalererne og med Prinsessen selv parlamenterede han; atter og atter