ChristianWinther_II

— 421 — Hele er. Frøken v. Hesslerg tog dem til sig for at pakke dem ind for mig.“ Efter Taffelet spillede Storhertugen stadigvæk Kaart, og Chr. Winther læste da højt for „de om-Bord-siddende og broderende Damer“, vel mest Digte, da „hele den høje Familie elskede Poesi og Kunst“. Undertiden gik man i Teatret, hvor der optraadte rejsende Selskaber af meget tvivlsom Art; Storhertugen klappede og syntes ikke om, at Winther forholdt sig fornemt til Præsta­ tionerne.1) Derimod nød han den Musik, han hørte paa Kon­ certerne derovre. Videnom var det storhertugelige Kapel berømt, og Koncertsalen i selve Residensslottet var pragtfuldt og elegant udstyret. Det var især ældre Mesteres Arbejder, som blev udførte til Winthers største Nydelse. Som ivrig Patriot er han virksom for at faa indført dansk Musik derovre; han beder sine Venner i Kjøben- havn om at sende ham „Kong Christian stod ved højen Mast“, „Danevang ved grønne Bred“, „Danmark dejligst Vang og Vænge“ (især udsat af Hartmann eller Fr&lich ), „Der er et Land“, „Vil Du være stærk og fri“, Weyses 50 Kæmpeviser, en hvilkensomhelst Opera at Weyse, Hartmanns „Ravnen“, „Elverhøj“ og hvad Andet „dei kan henregnes under denne Kategori, men Alt oiiginalt dansk“ ; en Komponist, Kammerherre v. Oertzen, vil saa deraf arrangere en Festmusik til Brug ved en Tur­ nering, som skal være derovre i Anledning af formæ­ lingen. ]) Chr. Winthers egen Udtalelse til Carl Andersen.