ChristianWinther_II

- — 420 - leer og viser sine klare, opalhvide Tænder. Hendes Hænder ere lidt røde endnu fra Landet af; men vi skulle nok her ved Hoffet blege paa dem“. Fordi hun var udvalgt til at følge Prinsessen til Danmark, blev Chr. Winther opfordret til at lære ogsaa hende Dansk. I denne elskværdige Kres færdedes han altsaa næsten dagligt. De Herrer, som havde fulgt Frederik den Syvende derover paa hans Friertog, havde sagt Winther, at Tonen i det storhertugelige Hus var stiv; men selv fandt han, at man ikke kunde tænke sig et behageligere og friere Samliv end det, der førtes blandt disse jævne, dannede Mennesker, og Nydelsen forhøjedes ved den fornemmere og rigere Sfæres Finhed, Luxus og Elegance. Som Beviis paa det Gemyt, der beher­ skede Tonen der, fortæller Winther: „Igaar, Paaskedag, var der ret muntert ved Taffelet; Æg spillede en be­ tydelig Rolle mellem den Mængde, der serveredes, og tilsidst præsenteredes der Enhver et Æg af Sukker. Storhertuginden sendte mig ved en Tjener 2 store, brogede Æg og sagde til mig — jeg sidder nemlig lige over for hende — „at jeg skulde gjemme dem til Erindring om Paaskedag i Neu-Strelitz“. De ere af ingen Værdi; men, naar man aabner dem, seer man i det ene Slottet og i det andet Kirken her i Byen. Jeg vidste i Begyndelsen ikke, om jeg skulde tage eet eller bægge; men den Hofdame, hos hvem jeg altid har min Plads, sagde mig, hvorfra de kom. Jeg svarede da: „Ich werde die Eier aufheben und wenigstens sehr theure Erinnerungen aus ihnen herausbruten“. — Jeg anfører dette lille Træk for at vise, hvor gemytligt det