ChristianWinther_II

417

—

—

Nervesystem ved den mindste usædvanlige Anstrængelse eller Overraskelse blev angrebet1). Chr. Winther siger, at „hun er en fin, hvid Perle, ikke skjen, men spæd og yndig, og naturlig er hun, fuld af Kløgt og God­ modighed“. I et utrykt Brev til Chr. Thaarup skriver han: „Hun er saa nydelig, Du, og saadan, at man strax maa sige til sig selv: „Hun kan ikke være ander­ ledes end klog og god og naturlig, og hvor from og barnlig er hun ikke tillige!“ Men det er heller intet Under! Naar man har en Fader, som er lutter Følelse og Fantasi, og en Moder, som er forstandig og dermed forener en naturlig Jævnhed og megen Dannelse, som oven i Kjøbet selv er Kunstnerinde, og som fra alle disse Sider med sand moderlig Ømhed har virket paa hende, saa maa jo et saadant blødt Stof nødvendigviis erholde en saadan Form. Kort sagt: Alt ei godt og herligt“2). Meget dannet var hun og havde, om ikke mange Kundskaber, saa dog megen; thi Hvad hun vidste, det vidste hun tilgavns. Efter Hvad Chr. Winther siger i et utrykt Brev, bildte hun sig selv ind, at hendes Sprogtalent var maadeligt, hvilket jo kom til at gaa ud over ham. Sin Moders Ævne til at male havde hun^ arvet, det vil sige: hun havde — efter Moderens egne Ord — intet originalt produktivt Talent, men kopierede ret net. — 1) Se C. E. B a r d e n f le t h s Livserindringer, S. 46, 47. 49. -’) Til denne wintherske Skildring af hende svarei godt J. P • M)ns et Brev til P. Hjort (26nde Juni 1841): „Vor unge Prinsesse er charmant. Uden at være nogen Skjonhed, er hun meget indtagende hendes Ansigt fint, hendes Væsen let, frit, sikkert, venligt, beskedent og dog med Værdighed. Hun har udentvivl baade Forstand og Karakter“. N. B ø g h : Chr. Winther. II. 97