ChristianWinther_II

416

—

—

naadig ofte at tale med ham og fortælle ham Ting, som han enten skulde tie med eller skrive hjem. Winther siger: „Han lægger ved en saadan Samtale sin Haand paa Ens Skulder og sin Næse til Ens Øre, og saa taler han halvt hviskende. Han er saa inderlig honnet og saa barnagtig begejstret. Han er saa smal som en Mynde, og, naar han staaer saaledes lige paa Livet af mig, er jeg ofte i min Glæde over hans Naivitet og Entusiasme fristet til at slaa mine Arme om ham. - Det kunde derimod aldrig falde mig ind at sige til ham: „Himmeldonnerwetter, altes L-r!“ Hans 40-aarige Hustru, Storhertuginde Marie Wil- heltmne , Prinsesse af Hessen-Cassel1), Winthers specielle Velynderinde, var mere lille end stor, men af Natur stærk, „ståmmig“, havde kulsort Haar, klare, kraftige, blaa Øjne og talede med en stærkt prononceret sydtysk Akcentuation. Endnu saae hun meget godt ud og var en sand Moder for sine to Døtre. Hun gav sig af med at male, og Winther siger, at han „holder saa gyselig meget af hende“. Ogsaa hans Elev, den 20-aarige „lille, fine, spæde, blegrosenfarvede, kløgtige og graciøse“ Prinsesse Caroline Charlotte Mariane — L ili — var en højst tiltalende Person. Alle vare enige om at betragte hende som en yderst elskværdig ung Dame, hvem en omhyggelig Op­ dragelse i høje Omgivelser havde gjort skikket til at blive en Piyd for en Trone. Hun havde Karakter­ styrke, Hjærte og Forstand. Kun var det Skade, at hendes Helbred var svagt, næsten sart, og at hendes 1) Søster til Landgreve WilhelmafHessen og altsaa vor afdøde Dronning Louises Tante.