ChristianWinther_II

418

—

—

Winther var saa begejstret over hende, at han skrev til Agerskov: „Det vil jeg sige Dig: hvis Du ikke gaaer i Teatret den Aften, naar hun, bejublet og be- klappet, første Gang træder ind i vor gamle Knurre- kiste, og til H E N D E S Gloire og Ære brøler, saa Du er hæs i, conditionaliter, 14 Dage, og saaledes slaaer Dine fine Frøkenhænder sammen, at der er Vabler paa dem, idetmindste saa store som Blæren i en Pattegris, saa bliver vi ikke gode Venner i lang Tid, det kan Du nu belave Dig paa.“ Om den 23aarige Prinsesse Louise havde man forud sagt til Winther, at hun var stolt og frastødende; dette, fandt han, var en aabenbar Usandhed. Hun var noget sygelig1), men i høj Grad dannet, havde dyb Følelse for alt Skjønt og Godt og talte derom med mer end almindelig Stringens. Winther siger: „Maaske hun mener, at det ikke er Alle, med hvem man behøver at indlade sig om Sligt, maaske hendes Ildebefindende stundum gjør hende mindre meddelelig, o. s. v. — Nok er det: jeg, hvem hun heller ikke meget giver sig af med, seer hende stundum saa livligt og venligt at under­ holde sig med sine Omgivelser, og, naar hun imellem har henvendt sig til mig, har vor Samtale altid efterladt et behageligt Indtryk. Hendes Fader sagde forleden Aften til mig: „Meine ältere Tochter, die Lovise , schreibt auch Verse — aber, ich bitte Sie, verrathen Sie mich nicht! Niemand darf es wissen, und Niemand sieht ihre Arbeiten! nur wir Eltern und ihre Geschwister sehen dieselbe zuweilen. Sind sie auch in technischer h Hun døde nogle Aar efter.