ChristianWinther_II
418
—
—
Winther var saa begejstret over hende, at han skrev til Agerskov: „Det vil jeg sige Dig: hvis Du ikke gaaer i Teatret den Aften, naar hun, bejublet og be- klappet, første Gang træder ind i vor gamle Knurre- kiste, og til H E N D E S Gloire og Ære brøler, saa Du er hæs i, conditionaliter, 14 Dage, og saaledes slaaer Dine fine Frøkenhænder sammen, at der er Vabler paa dem, idetmindste saa store som Blæren i en Pattegris, saa bliver vi ikke gode Venner i lang Tid, det kan Du nu belave Dig paa.“ Om den 23aarige Prinsesse Louise havde man forud sagt til Winther, at hun var stolt og frastødende; dette, fandt han, var en aabenbar Usandhed. Hun var noget sygelig1), men i høj Grad dannet, havde dyb Følelse for alt Skjønt og Godt og talte derom med mer end almindelig Stringens. Winther siger: „Maaske hun mener, at det ikke er Alle, med hvem man behøver at indlade sig om Sligt, maaske hendes Ildebefindende stundum gjør hende mindre meddelelig, o. s. v. — Nok er det: jeg, hvem hun heller ikke meget giver sig af med, seer hende stundum saa livligt og venligt at under holde sig med sine Omgivelser, og, naar hun imellem har henvendt sig til mig, har vor Samtale altid efterladt et behageligt Indtryk. Hendes Fader sagde forleden Aften til mig: „Meine ältere Tochter, die Lovise , schreibt auch Verse — aber, ich bitte Sie, verrathen Sie mich nicht! Niemand darf es wissen, und Niemand sieht ihre Arbeiten! nur wir Eltern und ihre Geschwister sehen dieselbe zuweilen. Sind sie auch in technischer h Hun døde nogle Aar efter.
Made with FlippingBook