ChristianWinther_II

415 — han gik i Kirke eller Teater, var det i Hoffets Stol eller Loge, han tog Plads. „ Usigelig vel“ befinder han sig i det Hele taget. I et utrykt Brev til Thaarup skriver han derovrefra: „Donnerwetter, hvor jeg dog oplever Meget! Og ‘hvor jeg forstaaer godt at skikke mig i disse Hofmænds-Noder! Det havde jeg selv ikke troet!“ Ömtrent hveranden Dag blev han meget ceremonielt, altid gjennem en kongelig Lakaj, indbudt til Taffels og var saa hele Aftenen bagefter i den storhertugelige Families Kres. Denne bestod af selve Storhertugen, Storhertuginden, Prinsesserne Mariane og Louise samt disses Brødre Arvestorhertugen og Prins Georg. Chri­ stian Winther beskriver dem næsten alle. Denöl-aarige Storhertug Georg Frederik Carl Joseph, en hvidhaaiet, høj, mager Mand, var „elskværdig, godmodig og livlig“, „en venlig, elskelig, begejstret gammel Herre“, „en prægtig,- poetisk gammel Fyr“ af et meget aristokratisk Ydre. Han sværmede for Jagt, Poesi, Musik og Teatei og levede i sin Familie, som blandt sine Undeisaattei, lig en Patriark, elsket og æret af Høje og Lave. Han talede med en forunderlig Beskedenhed om sig selv og sit Land og var „uhyre entusiastisk“ indtagen i Christian d. Ottende og Caroline Amalie, som for et Par Aar siden havde gjæstet ham, hvilket Besøg var ham uforglemmeligt. Han sagde til Chr. Winthet. „Ich dachte damals nicht daran, dasz meine L ili so glück­ lich sein würde, in so genauer Verbindung mit diesen ausgezeichneten Personen zu kommen!“, og saa traadte han hurtigt et Skridt tilbage og slog Øjnene mod Himlen. Han syntes godt om Winther og var saa