ChristianWinther_II

Mange Penge kunde han vel forresten ikke godt komme til at bruge i sine nye Forhold; thi Alt blev paa det Rigeligste arrangeret for ham, og Modsætningen mellem hans nylig saa stærkt reducerede Stilling og hans nuværende kongelige var saa stor, at han med Jæppe kunde have knebet sig selv i Armen og spurgt: „Er jeg Jæppe, eller er jeg ikke Jæppe?“ Der blev anviist ham Bolig i „Prins Ernsts Palæ“, som laa i en Gade, der svarer til Kjøbenhavns Amalie- gade, og for Enden af hvilken man naaede til den grønne Højde, hvorpaa Slottet traadte frem, dette, om hvilket Winther siger, at det i Bygning og Beliggenhed ligner vort Frederiksberg. I „Prins Ernsts Palæ“ stod tre Værelser til hans Disposition; det inderste var Sove­ kammer, det mellemste brugte han til Dagligstue, og i det yderste til Gaden modtog han Visitter. I de to sidst­ nævnte Værelser var der rigt prydet med Malerier, oftest Portrætter af den fyrstelige Familie, mest Herrer med Stjærner og Baand; en ung Dame i gammelfransk Dragt fandt han vel ikke egentlig smuk; men han syntes, at hun havde noget saa uendelig Erotisk-sanse- ligt i sit Ansigt, at han blev forelsket i hende og hver Morgen og Aften formelig gjorde hende Visit. Han fandt hele Boligen udmærket tiltalende. Til sin Opvart­ ning havde han en fyrstelig Lakaj med mange Guld­ tresser ned ad Maven, og, naar han ikke spiste ved Storhertugens Taffel, serveredes der for ham i denne hans Bolig, hvilket altid skete paa Sølv; han havde Heste og Vogne til sin Raadighed, modtog Besøg af Grever, „Hausmarschaller“, Hofmarskalker, Hofmeistre, Kammerherrer, Kammerdirektører, etc., etc., og, naar