ChristianWinther_II

— 2 9 6 — dele dem sine Hændelser i Kjøbenhavn, som han lige kom fra. Baade deres og Hansens Haver vare store af Udstrækning, og her opholdt han sig ofte, medens han sad og læste eller konverserede de unge Piger. Her er det aabenbart, han har skrevet det Vers, der i hans „Efterladte Digte“ bærer Overskriften „Den 17de Juli 1837“, og som lyder saaledes: I Haven glad jeg træder ud, Om Aftenen Kl. 7 samledes den faste Stok i Grams Stuer. Naar Winther indfandt sig, sagde Døtrene: „Nu kan man mærke, Digteren kommer“ ; da udbredte der sig nemlig en Duft af friske, fine Vande, som han jo holdt af at overstænke sig selv og sit røde Silke­ lommetørklæde med. Han deltog ikke meget i den almindelige Konversation, men holdt mest af sammen med de smukke unge Piger at sidde i et Hjørne ved et Bord, og, fordi hans Tilhørerinder da ofte tilsidesatte Andre for hans Skyld, blev han Gjenstand for Jalousi. Sommetider sad han alene med Haanden under Kinden og saae modløs frem i Rummet. Af bekjendte Folk, som her kom sammen med ham, kunne nævnes Malerne J. P. M&ller , den ganske unge Kiellerup og Niels Simonsen under dennes Be­ søg i Danmark 1837, endvidere Billedhuggerne H. V. Bissen og H. E. F. Freund samt fl. A. Sit egentlige Hjem havde Winther jo imidlertid hos Hansens. En meget mere end almindelig Interesse viste han her Datteren Marie (f. 1820), hvis nydelige mens Morgendæmringen svinder, og kan ej Andet end takke Gud for Smilet paa Rosens Kinder.