ChristianWinther_II

— 295 — gaaer hen, gaaer v i med.“ Saa blev hun, og med mil­ dere Ansigt end nogensinde før opvartede hun Winther og de Andre. Undertiden kunde han udeblive fra de sædvanlige Middagssteder; det var, naar En eller Anden ved et tilfældigt Møde bad ham „gaa med op og spise“. Dette hændtes saaledes med den før omtalteunge Fru Augusta Nielsen, født Schack, der 4de Nov. 1837 var bleven gift med Pastor VN ie lsen ; Winther var kommen meget i hendes Forældres Hus, og nu bød hun ham — som sagt — en Dag, efterat de havde spadseret noget sammen paa Gaden, op tilmiddag. Efter Maaltidet spil­ lede og sang hun hans Viser, medens Herrerne drak Kaffe; hendes Mand hvilede sig paa Sofaen, og Vinduerne til Haven stod aabne. Da improviserede Winther saaledes:

Naadigfruen sad ved sit Klaver og sang, paa Sofaen laa hendes Kavaler saa- lang ; igjennem Haven den skjønne Røst mig klang, saa Hjærtet hopped i mit Bryst og sprang. Jeg tænkte „Skulde nu virkeligt min Sang have gjort hendes Hjærte dirkeligt engang ? Har den vel aabnet Laasen, stærk og trang, og sat Melodiens Spilleværk igang?“ Ak nej, kun for at lulle hen engang i bliden Slummer de søvnige Mænd, hun san g1)-

Naar han kom hjem fra sit Middagsmaaltid, og det var Sommertid, sad ofte Jomfruerne Gram i et Lysthus, der vendte lige ud til Vejen2); han sprang da over Gærdet ind til dem og fik en Passiar med dem. Han kunde saa fortælle dem om sit Præstegaardsliv, paa det Yndefuldeste skildre dem sin Moder og med- i) Meddelt mig af Fru A. Nielsen selv. 2) Nu Hjørnet af Fælledvejen.