ChristianWinther_II

— 294 — Winther sluttede sig stærkt til bægge Familierne og var i høj Grad forgudet af de unge Piger, der ikke noksom kunde beundre hans behagelige Person og hans ridderlige, fine og hensynsfulde Maade at. behandle dem paa; hans Lige havde de aldrig truffet. Han stod sent op — laa i Regelen til Kl. 12; han arbejdede da i Sengen — og, naar han endelig var paa Benene, kom han dagligt ind til Grams for at spise Frokost; der sad han saa og passiarede en Times Tid; det kunde dog ogsaa hændes, at han fik Frokosten bragt ind til sig selv; men saa var han enten i slet Humør eller ogsaa var „Aanden kommen over Digteren“, som det da hed sig hos Grams. Efter Frokost plejede han at læse højt for Hansens, og denne Nydelse var for dem saa stor, at alt Andet tilsidesattes for dens Skyld; saa- ledes blev engang, da den Roman, han forelæste, var særlig interessant, en Storvadsk udsat i fire Dage. — Sin Middagsmad spiste han inde i Byen, som før sagt: ofte hos Petersens, ellers paa en jævn, borgerlig Re- stavration paa Vestergade, hvor det gik gammeldags gemytligt til, og hvor „den lille Louise “ opvartede Gjæsterne. Hun var ikke kjøn, men Alles Yndling. En Dag vandrede hun om med forgrædte øjne. „Hvad er det dog med den lille Louise?“, spurgte Winther, blød om Hjærtet; han kunde jo, som Frøken Hertz i sin Tid sagde om ham, ikke taale at se Nogen græde, og allermindst en elskværdig ung Pige. Hvad var det dog med Louise? Jo, hun var da bleven opsagt. „Det skal vi snart faa forpurret“, lød det rundt omkring. Værten blev kaldt ind og fik den Besked: „Det er vist bedre, at De beholder lille Louise, for der, hvor hun