ChristianWinther_II

- 286 — saavelsom i mit Hjærte, er — idetmindste tilsyneladende — en dyb Sabbats-Rolighed, som gjor mig usigelig godt. Hvis ikke udvortes Omstændigheder støde til, haaber jeg at faa bestilt Noget herovre; thi vort Liv gaaer regelmæssig . . . og jeg kan være alene, naar jeg vil...................Det Eneste, der her generer mig lidt, er, at man er saa selskabelig“ 1). I høj Grad elskede han hele sin møllerske Familie- kres derovre og forstod ogsaa at knytte de yngre af den til sig. H. U. Møllers Datter, Fru J. D . Korjf, skriver til mig: „Jeg kan huske, fra jeg var B arn2), hvor han morede os ved at give hele Scener af mor­ somme Komedier til Bedste for mine Foræidre; han spillede selv alle Rollerne og havde et stort komisk Talent. Jeg kan ogsaa huske, at han undertiden, naar han var i rigtig godt Humør, morede os med at vise os, hvordan han kunde nyse, naar han vilde, ved at trykke et bestemt Sted paa sin Næse“ 3). — Winthers ophævede Forlovelse havde i Kjøbenhavn gjort en ikke ringe Opsigt og skaffet ham alvorlige Bebrejdelser fra flere af hans gode Venner, af hvilke Fru Muffelmann var blandt de Strængeste mod ham. — H. C. Andersen skriver i et utrykt Brev til Inge­ mann: „Chr. Winther har slaaet op med sin Kjæreste; det skal være en fortræffelig Pige. Han slog op, fordi Kjærligheden gik over; det gjør mig ondt; thi jeg hol­ der meget af Winther baade som Digter og som Men­ neske; men han har saadant et underligt Hjæbte, der altid maa bløde; læges Saaret, saa bliver Manden syg“. b Breve fra og til C. W ., S. 36— 37. 2) Hun er fedt ls/4 1828. s) Se I, S. 191—92.