ChristianWinther_II

285

—

—

Maribo, derimod altid i Hjemmet og i daglig Omgang som den fine, hensynsfulde og opmærksomme Mand. Naar han kom hjem til sin Stiffader, var det som oftest — saaledes i den her omtalte Tid — fordi han var i daarligt Humør og maatte ud af den vante Leve- viis. Hans daarlige Humør var altid af den Beskaffen­ hed, at han, under sine Besøg i Hjemmet, søgte Ro og Ensomhed og derfor altid foretrak at bo hos sin Fader, Biskop Meller , hvor han kunde indrette sig efter Til­ bøjelighed og kun vise sig ved Bordet, istedenfor at tage til Søsteren, Fru Sidenius i Maribo, eller de andre tre; thi hos disse yngre, interessante Mennesker, som kappedes om at trække Broderen til sig, der skulde ogsaa han være interessant og staa lidt paa Pinde, og det følte han sig aldeles ikke oplagt til eller tjent med, saa, om vi hos hans Fader end havde nok saa lidt Lejlighed at indlogere ham i — hvilket undertiden kunde være Tilfældet i den i Bispegaarden jammerlige Beboelseslejlighed — kom han dog paa denne Tid til mig med det fortvivlede Udraab: „Kjære Frøken, gjør Udvej for, at jeg kan blive her! Jeg kan ikke udholde det andre Steder!“ — Naar han saa fik sin Villie og blev forsynet og plejet saa godt, som det lod sig gjøre, velforstaaet i sine Interesser, saa var han stille, vel­ tilmode, og tilkjendegav det galant i faa Ord“. — I et Brev til Chr. Petersen skildrer han selv d. 27nde Febr. 1837 sit Opholdssted i Maribo Bispegaard saaledes: „Jeg sidder her i et Kvist- eller Loftskammer, overalt paneleret og hvidt anstrøget, Gardinerne om Sengen ere hvide, der staaer en Sofa, en gammeldags Kakkel­ ovn rumler lysteligt, Solen skinner herind, og udenfor,