ChristianWinther_II

— 260 — Tag nu tiltakke med dette forvirrede Brev, der oven i Kjøbet er saa slet skrevet, at jeg frygter for, det vil koste Dem Møje at dechiffrere det; her er saa koldt, uagtet det brænder lystigt i Ovnen, at jeg knap kan holde paa Pennen; saaledes med disse stakkels Præstegaarde! Nu: lev vel! Tusende Hilsener til Deres Fader, Moder, Søster og Brødre, og bliv ved, kjære A luilde , bliv ved med at være mig en kjær, en velsignet, god lille Veninde, som jeg til Bestandighed skal være Deres trofaste, hengivne Ven Christian Winther. Med en Haandskrift, der i høj Grad ligner Chr. Winthers, skriver Sophie Hansen d. 12te Apr. 1834 fra øster-Ulslev til Alvilde Miijfehnann: Min søde Alvilde! Blot en Hilsen fra Dig i min Winthers Breve har glædet mig ubeskriveligt, hvor meget mere da ikke et helt Brev fra Din Haand! Jeg var saa indbildsk , at jeg aldrig troede, Din Tavshed var Forglemmelse; jeg dømte Dig efter mig selv: at glemme dem, som jeg holdt af, var en Tanke, jeg igrunden aldrig kunde fatte; jeg vidste ogsaa bestemt, at min søde Alvilde deri lignede mig; dette klinger noget ubeskedent; men jeg antager denne Ævne til at holde ret inderlig meget af de Personer, hvis Elskværdighed stod klar for mine Øjne, for en af de bedste i min Sjæl, og tillige er det jo slet ikke min Fortjeneste; derfor tør jeg nok anstille denne Sammenligning. Og at Du holder lidt af mig, det er min Alvildes Sanddruhed mig Borgen for.