ChristianWinther_II

259

—

-

Sophie skrevet Digt1) — skal have den Glæde at fore­ læse Dem og Deres velsignede Mama! — Da jeg rejste hjem om Aftenen, var jeg ligesom ør og fuld af Glæde over alt det virkelig højst Udmærkede, jeg havde hørt. For Vejrets Skyld have vi forresten indskrænket vore Passetemps2) inden for vore egne Døre, hvilket — som De veed — er mig det Kjæreste. Vi have passiaret, jeg har forelæst „Hverdagshistorier“, man har slagtet Svin, bagt en Uendelighed af Hvedebrød, gaaet lidt i Kirke, tysset paa den velsignede Flok uregerlige Unger, o. s. v. E t viola tout! Imorgen ere vi ind- budne til Kammerherre Wichfelds paa Engestofte, og paa Mandag forlader jeg Øster-Ulslev for at tilbringe nogen Tid i Maribo, Laaland, hvorfra jeg vil drage direkte tilbage til No 61 i Kompagnistræde. Er det nu virkeligen Deres Alvor, min fortræffeligste Aluilde , at De vil skrive mig til, gjøre mig saa lykke­ lig, saa beder jeg Dem — jeg tør jo nok? — lad det ikke vare for længe efter dettes Modtagelse. De adres­ serer da til mig i Maribo, Laaland. Jeg glæder mig ikke lidt til dette Brev, maa jeg sige Dem, og De gjør mig en virkelig Sorg, hvis det udebliver! — Vær nu stærk og rask og glad, og lad ikke Livets smaa Mod­ bydeligheder, som dog aldrig kunne mangle, gjøre for stærkt indtryk paa Dem og blege Deres Kinder, saa- ledes som sidst, jeg saae Dem; — det forekom mig idetmindste saaledes! Eller maaske var det min Be­ drøvelse over Deres Bekymringer, der lod mig se Noget, som ikke var?

5 Se Side 265—66. 2) Tidsfordriv.

17*