ChristianWinther_II

— 258 — Svogers yngste Datter i Kirke. Dr. Aarestrups Kone, hvis Navn i Forbindelse med hendes Mands ( Caroline Emilie) Barnet fik, holdt hende over Daaben, Sophie holdt Huen, og jeg tilligemed nogle Dem Ubekjendte vare Faddere. I Sommer stod Sophie Fadder til Dr. Aarestrups yngste Datter. — Igaar havde Dr. Aare­ strup indbudt os tilmiddag Kl. 4. Vi vare kun 6 Per­ soner samlede; thi saaledes ynder han det, ligesom jeg. Jeg kan ikke sige Dem, hvor herligt jeg morede mig! Det var en nydelig lille Diné paa fem Retter og udsøgt Druesaft: petit Bourgogne, Madeira, Champagne; efter Bordet sad min Svoger og jeg i Doktorens sirlige lille Studerekammer, hvor han, den prægtige Mand, forelæste os en Mængde saa fortræffelige, origi­ nale, kraftige, karakteristiske, snurrige og alvorlige, dybttænkte og lette poetiske Produktioner, at jeg i 2—3 Timer sad og hørte derpaa som en Billedstøtte. Han kan! — som Dr. Voss siger. Han kan! Han skriver os andre smaa Poeter rent sønder og sammen. At jeg af al Magt trængte ind paa ham med Overtalelser og Bønner [om] dog endelig at lade Andre nyde Godt af denne Skat, som dog nu ligger næsten begravet, følger af sig selv. Han tvivler — og Hvem maa ikke det? Men Ingen dog med mindre Grund, end han! Min Svoger, som kjender ham nøje, sagde mig dog, at han troede, at en Andens fordelagtig ytrede Mening nok maaske kunde virke paa ham i denne Henseende, pus- sere hans Villie lidt. — I Mangel af Andet fik jeg for det Første Løfte af ham om en Afskrift af nogle at hans Romancer, hvilke jeg — tilligemed et langt til