ChristianWinther_II

— 2 5 7 — Hestene fodrede i Stalden, indtraadte en ankommen Rej­ sende, og efter dennes Maade at gaa, aftage sin Kappe samt Rejsestøvler og stampe i Gulvet, tage Tobak, nyse, rømme sig, tale til Pige, etc., sluttede jeg — skjøndt aldeles i Søvne — at det maatte være en Løjt­ nant ; og se, da jeg aabnede mine Øjnes Vindvesskodder, stod ganske rigtigt et Exemplar for mig. Men Herregud, Hvad kan slig Menneskekundskab vel hjælpe til? Det er ikke alle Folk, som tage Tobak og tale uartigt med Kjælderpigerne! — Sundby paa Laaland skulde have været den sidste Station før min Ankomst til Sophie; men, da det var silde og mørkt, saa negtede Postkarlen næsten rent ud at kjøre den didhen førende V ej, da den endog om Dagen var næsten ufremkommelig; den gaaer nemlig gjennem det lave Laalands laveste Del, gjennem Moser og Skove, der strække sig ned mod Stranden og paa somme Steder fordum nok have været Havbund. Han foretrak — for de samme Penge — at kjøre mig den længere Vej til Maribo, hvorhen jeg da lod mig føre og traf der min fortræffelige Fader i ret taaleligt Vel- gaaende. Næste Dag gik Turen da til Sophie , hvem jeg traf rask og „guter Dinge“. Hun stod her nys og bad mig hilse Dem og Deres Moder saa mange Gange, som der kan rummes i et Brev. Jeg fandt hende til min store Glæde saa aldeles inde i min Familie og i Husvæsenet, hvortil hun efter sit eget .og min Sø­ sters Sigende har baade Lyst og Haandelag. Alle Folk — baade Børn og Tjenestefolk — holde meget af hende, og det kan heller ikke godt være Andet. Et Par Dage efter min Ankomst hertil var min N. B ogh: Christian Winther. II. 17